DM-finalen føles helt uoverskuelig for udmattede Odense-stjerner
Skuffelsen var tydelig hos Odense Håndbolds spillere, da de søndag måtte se sig slået i Champions League-finalen med 27-29 mod ungarske Györ. Trods en stærk indsats og en semifinalesejr over Metz var det ikke nok til at sikre den eftertragtede titel.
Efter nederlaget var det svært for spillerne at se fremad. “Lige nu er det total uoverskueligt at skulle hjem og spille DM-finaler,” sagde Mie Højlund til TV 2 Sport. Hun beskrev, hvordan holdet er drænet efter weekendens strabadser, men håber på, at de kan samle kræfter og slutte sæsonen flot. Noget som den tidligere landstræner Jesper Jensen tidligere har talt om. Det kan du læse mere om HER.
Og det skal gå hurtigt med at få energien tilbage i kroppen. Allerede torsdag venter første kamp i DM-finalen mod Team Esbjerg, som også var tilstedet til Final4 og endte med en bronze. Finaleserien spilles bedst af tre kampe, med opgør torsdag og søndag, og eventuelt en tredje kamp.
Louise Burgaard lægger ikke skjul på, hvor vigtig DM-finalen er: “Det vil være rigtig nederen for os at have leveret en flot sæson og så slutte sæsonen af med en sølvmedalje i pokalen, en sølvmedalje i Champions League og en sølvmedalje i DM. Vi fortjener bedre.” siger hun i følge TV 2 Sport.
Første skridt mod oprejsning tages torsdag klokken 15.00 på hjemmebane for Odense.