Dansker vender hjem efter ophold i Portugal
Wolf, der tidligere har markeret sig som profil hos Odder i den danske 1. division, har skrevet under på en toårig kontrakt med Norddjurs.
Cheftræner Nicolaj Danefeld fortæller til Norddjurs’ Facebook-side, at Wolf især passer ind i klubbens satsning på hurtige omstillinger:
“Med Jakob kan vi slå fast, at vi kommer til at arbejde meget med omstillingsspillet i år. Han er samtidig en playmaker, der er stærk i spilopbygningen og god til at sætte sine backs op i gode positioner,” siger Danefeld til klubbens egen Facebook-side.
Jakob Wolf selv fremhæver Norddjurs som en klub med ambitioner både på og uden for banen:
“Jeg har valgt at skifte til Norddjurs, fordi jeg ser et rigtig spændende projekt i klubben. De har store ambitioner, og det tiltaler mig meget. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang,” siger Wolf til Norddjurs' Facebook-side.