Fremragende Lars Jørgensen-nyhed før finalen
Lars Jørgensen er ude af sin corona-isolation, og han må være med på bænken i finalen søndag mod Norge.
Danmark skal spille en historisk håndboldkamp søndag, når kvindelandsholdet møder Norge i EM-finalen. Det er der massiv glæde over i den danske lejr, og nu er taget formentlig ved at lette af begejstring.
Der er nemlig gode nyheder omkring assistenttræner Lars Jørgensen, der har været tvunget i isolation grundet corona.
Den historiske finale var i fare for Lars Jørgensen, og det ville være en bet for livet. Nu er den gode nyhed dog, at han er ude af isolation, og Lars Jørgensen er klar til søndag. Det skriver DHF på Twitter:
Assistenttræner Lars Jørgensen er fri af sin coronaisolation og kan derfor vende tilbage på den danske bænk til finalen mod Norge i morgen 🇩🇰 #hndbld #EHFEuro2022 pic.twitter.com/CQFxOYzlBf
— Dansk Håndbold Forbund (@dhf_haandbold) November 19, 2022