Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

- Fuldstændig uacceptabelt, siger ekspert om første halvleg

Danmark var totalt i kontrol ved stillingen 8-4, men så begyndte Nikolaj Jacobsens tropper at slække på koncentrationen - og fuldstændig unødvendigt er Ungarn med i kampen igen. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Han er rødglødende, Nikolaj Jacobsen. Mildest talt. 

Helt oppe i det røde felt. Han kan slet ikke have det. 

Fra at have været ganske rolig de første 10 minutter, hvor det danske storspil gav en firemålsføring, blev det efterfulgt af en stribe dårlige aktioner i begge ender af banen. 

Og så gik Danmark fra at have ført 8-4 til at være bagud 9-11 - og det efterlod ikke bare en rasende landstræner men også ekspert:

- Niklas Landin smider en oplagt kontrachance lige i hænderne på de ungarske spillere. Mathias Gidsel laver en håbløs skruebold på en kontra, Simon Pytlick er tæt på at blive grebet ud, Lukas Jørgensen brænder en 100 procent chance, Emil Jakobsen og Mathias Gidsel skyder helt ved siden af mål og Thomas Arnoldsen har også en helt fri indover. Argh, der har været for mange udfald rundt omkring, og når de sådan hober sig op, så bliver det straffet - også mod et hold som Ungarn, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk.

- Den danske defensiv falder også helt fra hinanden - der er ikke bid i tacklingerne, tingene bliver ikke gjort færdige. Til det er Ungarn for godt et landshold, der har kvaliteterne til at spille sig udenom det danske hold. 

- Ilden forsvandt ligesom i øjnene på de danske spillere, og når den først er væk, så er det farligt. Jeg må bare sige, at det er fuldstændig uacceptabelt, og man kunne nogen gange være lidt i tvivl, om de danske spillere overhovedet var stået op? Når det så er sagt, så kan vi kigge på måltavlen og glædeligt konstatere, at det ikke er gået mere galt, end det er gået, siger Lars Rasmussen.

Danmark fører 16-14 efter første halvleg.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER