Gidsel og co. forbereder sig på nyt topopgør - verdensklasse mandskab kommer på besøg
Füchse Berlin er fortsat ubesejret i dette års Champions League, hvilket klubben håber på at kunne fortsætte, når Mathias Gidsel og resten af det tyske mandskab i aftenens opgør får besøg af det stjernespækkede mandskab fra Veszprem.
Det unge tyske talent, landsholdsfløjen Tim Freihöfer, forventer en vanskelig kamp mod de ungarske mestre, og håber på at de med en fuldstændig fyldt arena i ryggen, kan finde storspillet frem, og derfor til sidst gå sejrsrigt fra banen.
“Vi forbereder os på en kamp i topklasse. Veszprém er fyldt med spillere i verdensklasse og har en bred trup. De har bestemt haft nogle ambitioner efter at have tabt første kamp mod os. Vi ser frem til en fyldt arena med alle bag os…” siger han bl.a. på klubbens hjemmeside.
Kampen spilles 20.45.