Gottfridsson stopper hos Flensburg
Svenskeren har indgået en tre-årig aftale med den kommende arbejdsgiver.
- Jeg er meget glad for at kunne meddele, at Jim Gottfridsson fra den 1. juli 2025 vil bære Pick Szegeds trøje. Den svenske landsholdsspiller behøver ikke rigtig at blive præsenteret for nogen, da han har stor international erfaring og er en fremragende spiller. Det vil være en seriøs forstærkning for vores klub, udtaler Szeged-præsident Ernö Peter Szucs til klubbens hjemmeside.
Den snart 32-årige bagspiller står noteret for 153 landskampe for det svenske landshold. Med Flensburg-Handewitt er han to gange blevet tysk mester og har vundet Champions League i 2014 og Europa League i år. I 2021 blev han kåret til Bundesligaens bedste spiller, og i afstemningen om verdens bedste blev han toer bag Niklas Landin.