Grund til stolthed: Det går fantastisk for håndbolden i Danmark
Mellem 2021 og 2022 kom der 5311 nye håndboldspillere i Danmark, og det er en flot stigning på 5,4 procent. Noget der skaber stolthed hos Dansk Håndbold Forbund.
103.528 danskere finder nu glæde, sammenhold og sjov motion i håndbolden! Det kan håndboldklubber i hele Danmark godt være stolte af!
Sådan lyder det í et opslag på Facebook fra Dansk Håndbold.
DIF og DGI's nye medlemstal for 2022 viser nemlig, at foreninger og frivilliges store indsats for at få flere håndboldglade medlemmer med i fællesskabet på halgulvet har givet en medlemsvækst 5,4%.
Særligt blandt de 0-6-årige og de 25-39-årige er der stor fremgang.
Nu handler det om at fortsætte de gode takter i fremtiden, da der er plads til endnu flere.