Det er 21-årige Caroline Søgaard skifter til klubben og skal danne makkerpar med Sara Madsen på højrebacken.
Søgaard har allerede trænet med holdet siden februar og beskrives som en alsidig spiller med erfaring fra ungdomslandsholdet.
Selv fortæller Caroline følgende i en pressemeddelse om den nye tid:
“Jeg har valgt Ringkøbing Håndbold, da jeg synes deres spillestil passer rigtig godt til mig. Nu har jeg trænet med holdet lidt tid, og oplevet deres gode træningsmiljø, både på og udenfor banen. Det har været meget vigtigt for mit valg af klub, at jeg er et sted hvor der er et trygt miljø, hvor jeg kan udvikle mig på banen, og også personligt i gode menneskelige rammer. Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Kvindeligaen, og håber også vi kan komme til at drille nogle af de store klubber. Jeg glæder mig til at opleve hjemmebanen her i Ringkøbing, som jeg har hørt meget godt om”.
Jesper Holmris er også begejstret for aftalen og siger følgende:
“Caroline Søgaard begyndte at træne med hos os i den sidste del af den netop overståede sæson. Hun har gjort et super godt indtryk både på og udenfor banen, og det er fantastisk, at vi nu kan lave en aftale med Søgaard for den kommende sæson. Med sine kompetencer på både højreback og fløj er det en alsidig talentfuld spiller, der trækker i Ringkøbing trøjen“.



























