Bojana Popovic fortsætter som Helle Thomsens højre hånd på det danske kvindelandshold, og det vækker stor glæde hos landstræneren.
Popovic har forlænget sin aftale med DanskHåndbold med yderligere to år og er dermed på kontrakt gennem den kommende olympiske cyklus og frem til EM i 2028.
“Jeg er meget glad for, at Bojana har valgt at tage to år mere som assistent. Hun er virkelig skarp håndboldmæssigt og en fornøjelse at arbejde sammen med. Under kampene betyder hendes blik for spillet og temperament meget både for mig og for holdet,” siger Helle Thomsen i en udmelding fra DanskHåndbold.
Landstræneren fremhæver samtidig, at de to deler de samme værdier og drømme for landsholdet, hvilket ifølge Thomsen gør samarbejdet endnu stærkere.




























