LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Herrelandsholdet i håndbold

De danske herrelandsholdet i håndbold lever lige nu i deres storhedstid. Med et holdkort spækfyldt med stjerner, og verdens bedste træner ved roret, skriver danskerne historie. Læs hele historien om Danmarks vej til toppen lige her. 


Truppen


Trænerteam
Cheftræner: Nicolaj Jacobsen
Assistenttræner: Henrik Kronborg
Målmandstræner: Michael Bruun
Holdleder: Kaj Johannsen
Fysioterapeut: Anja David Greve
Læge: Morten Storgaard
Body SDS: Kristoffer Glavind Kjær

Herrelandsholdet - Spillertrup
Nr.PositionNavnKlubhold
1MålvogterNiklas LandinTHW Kiel
16MålvogterJannick GreenSG Magdeburg
20MålvogterKevin MøllerSG Flensburg-Handewitt
3Højre backNiclas KirkeløkkeRhein-Neckar Löwen
4Venstre fløjMagnus LandinTHW Kiel
7Venstre fløjEmil JacobsenSG Flensburg-Handewitt
8StregspillerRené AntonsenAalborg Håndbold
11PlaymakerRasmus LaugeVeszprém KC
15StregspillerMagnus SaugstrupSG Magdeburg
17Højre fløjLasse Svan SG Flensburg-Handewitt
18Højre fløjHans LindbergFüchse Berlin
21Venstre backHenrik MøllgaardAalborg Håndbold
22PlaymakerMads Mensah LarsenSG Flensburg-Handewitt
23StregspillerHenrik Toft HansenParis Saint-Germain Handball
24Venstre backMikkel HansenParis Saint-Germain Handball
26Højre fløjJóhan HansenTSV Hannover-Burgdorf
28Venstre backLasse AnderssonFüchse Berlin
29Venstre backAaron MensingSG Flensburg Handewitt
32Venstre backJacob HolmFüchse Berlin
33Højre backMathias GidselGOG
34StregspillerSimon HaldSG Flensburg Handewitt
 

Medaljeoversigt


VM
Guld i 2019 og 2021
Sølv i 1967, 2011 og 2013
Bronze i 2007

EM
Guld i 2008 og 2012
Sølv i 2014
Bronze i 2002, 2004 og 2006

OL
Guld i 2016
Sølv i 2020

Herrelandsholdet - Historie


Det danske herrelandshold vandt for første gang en medalje ved VM I 1967, hvor de fik sølv. Herefter er det blevet til adskillige 4. pladser frem til 1982. I 1990 stod landholdet i skyggen af det meget succesfulde kvindelandshold. Herrerne kvalificerede sig ikke til VM i 1990, 1997 og 2001 og kom højest på en 8. plads til dem, som de var med i. Dog blev det til en 4. plads ved EM 1994, hvorefter placeringerne igen røg nedad. Holdet kvalificerede sig slet ikke til OL fra 1988 til 2004. 

I 2000 startede en ny ære på det danske herrelandshold ved ansættelsen af Torben Winther som landstræner. Her fik Danmark erobret to EM-bronzemedaljer i 2002 og 2004. Dog endte holdet helt nede på en 13. plads ved VM i 2005, hvilket betød en fyring af Winther og en ansættelse af den tidligere damelandstræner, Ulrik Wilbek. Med Wilbek ved roret fik Danmark igen kæmpet sig til en EM-bronzemedalje i 2006 og vandt også VM-medaljer for første gang siden 1967, da holdet vandt sølv til VM i Tyskland i 2007. 

Nu var Wilbek træt af bronze – han ville have guld. I 2008 kunne herrelandsholdet se frem til både et OL og et EM. Hertil udtalte Wilbek til BT:

- ”I 2008 vil det være en drøm for mig, hvis vi både vinder EM- og OL-guld. Og muligheden er indenfor rækkevidde. Vort hold er netop nu endnu stærkere end ved VM i Tyskland.”

EM i Norge blev alt det, holdet havde drømt om. Efter en nervepirrende semifinale mod Frankrig, hvor Lars Christiansen scorer på straffe 3 sekunder før tid, ventede Kroatien i finalen. Efter først at komme bagud 4-0 fik Danmark vendt skuden og ender med at vinde 24-20 og herrelandsholdet vandt dermed sin første guldmedalje nogensinde. Det blev dog ikke til dobbelt-guld i denne omgang, da holdet landede på en 7. plads ved OL. 

Til det efterfølgende VM i 2009 buldrede Danmark hele vejen til finalen. Her mødte de dog en stærk modstander i Frankrig, som de tabte til i overtiden, og måtte dermed nøjes med sølvmedaljer. 

I 2010 skrev de danske herrer international håndboldhistorie. Efter to nederlag i den indledende runde kom danskerne nemlig videre til mellemrunden med 0 point. Dette betød, at de både skulle vinde alle deres egne kampe samtidig med at de rigtige hold skulle tabe. Alt dette skete på mirakuløs vis, og Danmark gik videre til semifinalen, som de vandt 25-24. I finalen ventede Serbien, som holdet slog 21-19 og dermed blev Danmark det første hold nogensinde til at vinde en slutrunde med nul point videre i mellemrunden.

De efterfølgende år fortsatte Wilbek og resten af de danske herre succesen. Efter sølv ved VM i 2011 og 2013, guld ved EM i 2012 og sølv ved VM i 2014, var det tid for Wilbek til at lægge landstrænerrollen på hylden. Han var i 2012 blevet kåret til verdens bedste herrelandstræner, men valgte at stoppe i 2014 og lagde i stedet alt sin fokus på sin rolle som sportschef i DHF. I stedet for Wilbek blev islandske Gudmundur Gudmundsson ansat som ny dansk herrelandstræner.

Gudmundsson opnåede dog aldrig den samme succes med landsholdet. Til hans første slutrunde, nemlig VM i 2015, blev det blot til en 5. plads og til EM i 2016 blev det til et exit allerede i mellemrunden. Til OL samme år formåede Gudmundsson dog at føre holdet til sin første OL-medalje nogensinde – og så endda en guld en af slagsen. Til det efterfølgende VM i 2017 blev det dog til endnu en slutrundeskuffelse, da Danmark endte på en 10. plads.

Dette betød en fyring af Gudmundsson, som blev erstattet af den tidligere venstre fløj på herrelandsholdet, Nicolaj Jacobsen. Han førte til sin første slutrunde som træner holdet til semifinalen til EM i 2018, som de desværre tabte. Til det efterfølgende VM kom Danmark for alvor tilbage til toppen, da de vandt guld på hjemmebane. Efter en stor skuffelse til EM i 2020, hvor Danmark ikke gik videre fra den indledende runde, vandt herrerne VM-guld for andet år i træk. Oven i dette vandt de også sølv ved OL samme år. Efter denne succes blev Nicolaj Jacobsen kåret til verdens bedste træner.

Sociale medier


Herrelandsholdet i håndbold kan følges på:
haandboldherrerne.dk
Facebook
Instagram

Mest læste nyheder om herrelandsholdet


Top-10: De mest scorende på herrelandsholdet
Første coronatilfælde har ramt Herrelandsholdet
Mikkel Hansens hammer er med på rundens top 5-liste ved EM 
Dansk landstræner: Holland er pressede, men vi holder koncentrationen
Dansk stjerne gør status: Det er det, vi har kæmpet så længe for

Videoer


Se håndboldherrerne afsløre hemmeligheder om hinanden her:


Se et sammenklip af håndboldherrernes største øjeblikke her:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder