Highlights: Emil Madsen leverede stort i pokalsemifinale
THW Kiel er i DHB-pokalfinalen, da de tidligere på dagen formåede at tage en etmålssejr mod Rhein-Neckar Löwen i en fuldstændig fyldt Lanxess Arena i Köln.
Rhein-Neckar fik den klart bedste start på opgøret, hvor specielt deres kroatiske landsholdsspiller Ivan Martinovic storspillede, og leverede flere flotte scoringer. Desværre måtte den kroatiske højreback forlade banen i slutningen af første halvleg med en skade i knæet - et stort tab for det gulblusede mandskab, som trods alt kunne gå til pause foran med tre mål.
THW Kiel skulle ikke bruge mange minutter i anden halvleg, før de igen var fuldstændig tilbage i opgøret, blandt andet pga. af en yderst velspillende Emil Madsen, som blev noteret for 11 scoringer i opgøret.
Herefter fulgtes de to mandskaber ad, og kampen måtte derfor ud i forlænget spilletid. Rhein-Neckar misbrugte dog muligheden for at udligne i slutningen af den forlængede spilletid, og THW Kiel kunne derfor fejre en plads i pokalfinalen.