LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

HØJ-træner: Vi kunne have fået point med kynisme

HØJ Elite kvinderne fik søndag debut i Bambuni Ligaen med et intenst opgør mod København Håndbold i Frederiksberg Hallerne

Kampen blev fulgt af næsten 1.000 tilskuere, og hjemmeholdet kom bedst fra start med en 5-1 føring efter ni minutter.

Trods den svære start svarede HØJ igen og udlignede til 7-7 ti minutter senere. Kampen forblev tæt, og pauseføringen var kun 12-11 til København. I anden halvleg lå holdene og var skiftevis foran, men København trak til sidst fra og sikrede sejren 24-19.

På HØJ-holdet imponerede Emma Navne med syv scoringer og to assists på sin gamle hjemmebane. Emily Sando leverede også en solid indsats i målet og bidrog yderligere med to scoringer.

Cheftræner Kristian Kristensen ser dog lyst på fremtiden i en udtalelse på holdets sociale medier:

"Kort fortalt stod vi faktisk med en følelse af, at vi kunne have fået point med lidt mere kynisme i 'Crunch Time'. Omvendt må vi også sande, at de mange afbrændere de sidste 16 minutter gjorde tilværelsen svær for os. Nu har vi som gruppe haft vores ilddåb. Og med plusser i defensiven har vi taget det første skridt i vores udvikling, der giver håb og tro på fremtiden."

Næste opgave for HØJ Elite er hjemme mod Ringkøbing i Ølstykke Hallen lørdag klokken 15.00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder