Norge udtager truppen: Flere Kvindeliga-profiler og klubløs legende er udtaget
Norges landsholdssamling i Tjekkiet bliver den første af tre samlinger inden VM skydes i gang i Tyskland og Holland i slutningen af november.
Først gælder det en firenationersturnering i Tjekkiet med kampe mod værtsnationen, Tyrkiet og Kroatien.
“Truppen består stort set af rutinerede spillere med mange år på landsholdet, hvor de fleste spiller i de største klubber i Europa,” siger landstræneren i en pressemeddelse og tilføjer, at der findes undtagelser:
“Henriette Espetvedt Eggen, Selma Henriksen og Mina Hesselberg er spillere, som primært har vist sig frem i REMA 1000-ligaen. Henriette har et stort potentiale til at blive en international topspiller, og det har mange klubber i Europa allerede bemærket. Selma er skiftet vestpå til Sola og får nu værdifuld erfaring i Champions League. Hun har ganske vist E-cup-erfaring fra Fredrikstad, men Champions League er et stort skridt op. Det vil give nyttige pejlemærker for niveauet både i forsvar og angreb. Mina har allerede vundet Champions League og har disse erfaringer. Efter skiftet til Rumænien – Draculas hjemland – står hun nu i en helt ny klubhverdag,” siger Gjekstad.
Derudover er Katrine Lunde en del af truppen.
"Katrines klubhverdag har været et tema de seneste måneder. Hun træner godt og har en vigtig rolle på landsholdet. Min vurdering er, at det for hende ikke er afgørende med mange klubkampe for at holde højt niveau. Der vil dog snart komme en afklaring om hendes klubvalg.
Det er lidt over fire måneder siden seneste samling. Turneringen i september bliver vigtig for at genopfriske relationer og systemer," siger landstræneren.
Håndboldjentenes trup til kampene i Tjekkiet
Målvogtere:
16 Katrine Lunde, klub-løs
40 Eli Marie Raasok, Storhamar Elite
44 June Krogh, Storhamar Elite
Udespillere:
04 Veronica Kristiansen, Györi Audi ETO
07 Stine Ruscetta Skogrand, Ikast Håndbold
08 Live Rushfeldt Deila, Team Esbjerg
14 Kristine Breistøl, Györi Audi ETO
21 Ingvild Kristiansen Bakkerud, Odense HC
25 Henny Ella Reistad, Team Esbjerg
28 Henriette Espetvedt Eggen, Tertnes Elite
33 Thale Rushfeldt Deila, Odense HC
11 Malin Aune, Storhamar Elite
24 Sanna Solberg-Isaksen, Team Esbjerg
26 Emilie Margrethe Hovden, Györi Audi ETO
29 Mina Hesselberg, CS Rapid București
06 Maren Aardahl, Odense HC
13 Kari Brattset Dale, Györi Audi ETO
27 Selma Henriksen, Sola HK
46 Ane Cecilie Høgseth, Ikast Håndbold