LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Ikast-direktør om skade til profil: - Det kom bag på os allesammen

Simone Petersen kom galt afsted i Europa League-opgøret mod Dortmund.

Ikast Håndbold må undvære en af sine nøglespillere i en uvis periode - igen. 

Uheldige Simone Petersen pådrog sig desværre en fodskade i European League-kampen mod BVB Dortmund den 9. februar, og nu har efterfølgende undersøgelser så bekræftet skadens alvor. 

Klubben meddeler på sin hjemmeside, at hun skal opereres og derfor er ude i længere tid.

Om playmakeren er ude i to måneder eller resten af sæsonen er ifølge sportsdirektør Daniel Grønhøj ikke kendt endnu, men han understreger, at skadens omfang er kommet bag på alle i klubben,

"Det var ikke mit indtryk, at vi troede, at der var sket en så alvorlig skade. Så det var ikke noget, vi forventede, og det kom bag på os allesammen. Det er selvfølgelig mest synd for Simone i sådan en situation, men det er et stort tab for Ikast Håndbold" siger han til TV 2 Sport.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder