LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ikast får pligtsejr mod slovensk traditionshold - Bardrum med flot figur!

Dagens første danskeopgør blev til en relativt sikker sejr til Ikast Håndbold på 27-25. Målvogter Amalie Milling stod glimrende og havde hele 17 redninger og var stærkt medvirkende til sejren.

I Ikast har de brug for 2 points yderligere, hvis de skal holde trit med de øvrige hold og dagens modstander var slovenske RK Krim Ljubljana. Krim havde også kniven på struben efter 2 kampe uden points, og kom da også foran indledningvist, danske Anne With Johansen fik scoret til 3-1. Men herfra tog Ikast-spillerne over, Emma Lindkvist med scoring til 3-3 på en andenfase kontra og det lidt forkrampede angrebsspil blev løsnet op for. 

I forsvaret er nytilkomne Beatrice Edwidge blevet hentet ind, og den franske verdensstjerne viste at hun stadig kan dække op. Stor aktivitet og mange gode aktioner viste, at hun på kort tid har fået en god grundforståelse for Ikasts forsvarsstrategi og det lover altså godt fremover! 

Selvom målene ikke væltede ind i første halvleg kunne Ikast dog alligvel gå til pause med en firemålsføring, 12-8 ved stortalentet Julie Scaglione. 

I anden halvleg forsøgte slovenerne at hente et par hurtige mål, og kom da også på minus 2, men Ikast strammede grebet og fik etableret en femmåls-føring. Emilie Hegh-Arntzen gjorde det til 20-14. Ikast havde generelt svært ved at komme til chancer i almindeligt spil, men 7 mod 6 gjorde forskellen. Krim fik pyntet en smule på stillingen og samarbejdet med Grace Zaadi og Sofie Bardrum så rigtig godt ud - det skal Sofie Bardrum bare fortsætte med, hvis hun vil gøre reklame for sig selv til VM. Det så meget overbevisende ud. Heldigt for hende var landstræneren Helle Thomsen i hallen. Kampen sluttede 27-25 til Ikast, trods lidt pynt fra slovenerne. Kampens spiller var med flere længder Amalie Milling, der stod med flotte 39 %. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder