Ikast-spiller drager videre: Skifter klub med øjeblikkelig virkning
Den unge bagspiller har fået et tilbud fra en anden klub.
Sofia Stenholt søger videre i karrieren og har fået et tilbud fra en anden klub med øjeblikkelig virkning.
Ikast Håndbold vil ikke stå i vejen for Sofias videre rejse og har derfor givet hende lov til at søge nye muligheder.
”Sofia er på en god rejse udviklingsmæssigt og jeg tror i den grad på, at vi kommer til at se mere til hende i den danske liga i fremtiden. Vi har været glade for Sofia i Ikast Håndbold og sender hende nu videre i hendes karriere. Vi ønsker hende alt held og lykke i fremtiden,” siger direktør Daniel Grønhøj til klubbens hjemmeside.
Sofia Stenholt har dermed spillet sin sidste kamp i Ikast Håndbold-trøjen.