Interview med Bojana Popovic - om hvordan det hele startede
Den 21. januar 2003 blev domænet europamester.dk registreret. Siden dengang har mange hundrede håndboldinteresserede bidraget på siden med billeder, interviews osv.
Der er så meget spændende læsning i de gamle historier, at vi denne sommer har besluttet af finde de bedste frem igen:
I det andet interview vi har hevet frem skal vi tilbage til sæsonen 2004/2005, hvor vi snakkede med stjernespilleren, den dengang 25-årige, Bojana Popovic. I dette afsnit handler det om - hvordan det hele startede - hendes tid som ungdomsspiller.
Læs interviewet herunder:
Europamester.dk: Hvor gammel var du da du begyndte at spille håndbold?
Bojana: Jeg startede med at spille håndbold da jeg var 11 år gammel. Det var ikke tilfældigt - min storesøster startede først, og dengang ville jeg gerne lave alt hun lavede. Jeg havde trænet en del atletik før og lavede en del anden sport i fritiden.
Europamester.dk: Er du blevet kaldt et kæmpe talent fra da du var helt lille, eller er det først senere i din håndboldkarriere du for alvor har skillet dig ud?
Bojana: Jeg blev kaldt et talent lige fra starten, men det betyder ingenting - hvis du kun er et talent uden at arbejde rigtigt, bliver du ikke til noget.
Europamester.dk: Hvem har gennem din håndboldopvækst påvirket dig mest, i forhold til spillestil og til din indstilling til spillet?
Bojana: Da jeg startede at spille håndbold, havde jeg en meget god træner. Han lærte mig meget - mange svære ting, bl.a. indenfor teknik - og jeg kan godt lide at lære svære ting. Han var vigtig for mig
Europamester.dk: Hvad betyder træneren for en talentfuld spillers muligheder?
Bojana: En god træner betyder meget for en talentfuld spiller - man lærer mest når man er ung. Det er meget vigtigt at man lærer ting rigtigt fra start. Dermed tager man det med sig i sin videre udvikling.
Europamester.dk: Hvilke drømme og ambitioner for håndboldfremtiden havde ungdomsspilleren Bojana Petrovic
Bojana: Alle drømmer om at blive en stor spiller - og det er nødvendigt for at kunne blive rigtigt god. Hvis du ikke har ambitioner, bliver du heller ikke stor.
Europamester.dk: Hvem var dit/dine forbillede/r som ungdomsspiller?
Bojana: Jeg har aldrig haft nogen specielle forbilleder.
Læs også vores første afsnit med Bojana Popovic herunder:
Bojana Popovic om den store betydning Anja Andersen havde for hendes karriere