Jagter revanche i svær kamp: Nu skal vi hive op i os selv
EH Aalborg skal forsøge at rejse sig tirsdag, når NFH kommer forbi i pokalturneringen.
Mange ting fungerede egentlig fornuftigt offensivt, da EH Aalborg fredag aften lavede 32 mål på udebane mod Sønderjyske.
Defensivt lukkede man dog alt for mange mål ind, og ved slutsignalet havde sønderjyderne vundet med 36-32.
EH Aalborg viste dog god moral undervejs, og det er netop de takter, man skal hive frem.
Allerede tirsdag skal man nemlig i aktion igen, når NFH kommer forbi i pokalen:
"Nu håber jeg, at vi hiver op i os selv og kæmper endnu mere," siger bagspilleren Ida Hoberg til klubbens Instagram-side frem mod kampen.
For nederlaget i Aabenraa skal man lære af.
"Vi kan tage det med, at vi kommer tilbage. Når tingene bliver svære, så står vi alligevek sammen. Og vi kæmper, og vi kommer tilbage!"