Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard: På godt tysk var det Weltklasse

Det tyske mesterhold fra HB Ludwigsburg hentede søndag eftermiddag to vigtige point på den europæiske scene.

På udebane tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med Bojana Popovic’s Buducnost, da de to mandskaber krydsede klinger i 5. spillerunde i EHF Champions League Women.

I Montenegro var der lagt op til en spændende dyst, men de tyske gæster ville det anderledes, og kunne efter 60 minutters spil rejse hjem med to vigtige point i bagagen.

HB Ludwigsburg vandt opgøret med de overbevisende cifre 36-25 efter en pauseføring på 17-14.

Se kampen i tal HER

Jakob Vestergaard var, ikke overraskende, meget godt tilfreds med præstationen, da Europamester.dk snakkede med den danske succestræner efter kampen.

“Vi får leveret årets bedste præstation, så på godt tysk var det “Weltklasse”. Vi spiller jo næsten altid med meget tempo og fart og har også spiltyperne til det, så er det jo dejligt, at vi lykkedes med at lave 14 kontramål og kun 7 tekniske fejl og på den måde tager vi også totalt pusten fra Buducnost.

Jeg havde forventet et mere lige opgør. De har spillet uafgjort med mægtige Györ og var også tæt på i Odense, så at vi kan vinde med 11 mål hernede var helt perfekt. Og i forhold til at være bedre indbyrdes, så ser det rigtig godt ud”

Profiler var tilbage på holdkortet

“Vi havde fået begge stregspillere Sofia Hvenfelt og Kaba Gassama med igen efter skader og det var helt tydeligt i begge ender, at de betyder enormt meget for holdet. Sidste sæson var de jo to af hjørnestenene i at nå Champions League finalen og derfor var det virkeligt vigtigt at have dem med igen”, slutter Jakob Vestergaard.

Den 20. oktober skal HB Ludwigsburg i aktion igen i den prominente turnering, og her byder de, de danske mestre fra Team Esbjerg op til dans.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER