Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

- Jeg er bare så lykkelig nu lige, jubler stolt Trine Østergaard

For anden gang på otte år kan Trine Østergaard juble og være lykkelig over at have tilkæmpet sig en VM-bronzemedalje.

GRANOLLERS (Palau d’Esports de Granollers, Europamester.dk): Jublen ville inge ende tage, da de danske håndboldkvinder slog de spanske VM-værter og knuste deres drøm om medaljer og i stedet indfriede sine egne.

Endelig! Efter så mange skuffelser og nedture var det endelig Danmarks tur til at smile, juble og græde af glæde. Trine Østergaard har prøvet det hele - både det sjove og knapt så sjove.

Denne søndag eftermiddag var så absolut én af de største i karrieren:

- Jeg er bare så lykkelig lige nu. Det er megastort. Jeg er virkelig stolt af holdet og hele teamet bag holdet. Man har virkelig knoklet sindssygt for at opnå noget som det her, siger Trine Østergaard til Europamester.dk og den danske presse efter 35-28-sejren.

- Det er prikken over i’et, at vi står med den her medalje. Det betyder utrolig meget. Det er jo det, man kæmper og træner for hver dag. Det er kæmpe hak i bogen.

-Er du også stolt af pressen?

- Haha, jo, jo, I har været okay søde … Men andet havde også været mærkelig, ikke? Haha.

-På en skala fra 8-14 hvor fuld skal du så være i aften?

- 14! Haha, ej det ved jeg ikke. Den skal have fuld gas. Vi har åbnet bajerne derude nu. Det er dåser for at være helt præcist. Når der er noget at fejre, så er det bare superdejligt.

- Hvor meget ser du det her hold på vej frem?

- Meget! Vi har taget et sindssygt skridt. Vi er godt på vej og kan lægge endnu flere lag på. Det giver kæmpeselvtillid, og det er en forløsning på noget, man har knoklet for i så mange år.

- Sidder skuffelsen mod Frankrig der stadig?

- Ja, det gør den. Selvfølgelig. Hvem vil ikke gerne spille VM-finale, når det er maringaler, der afgør sådan en kamp? Det glemmer man ikke sådan lige, men man vil stadig være stolt over en medalje.

- Hvorfor blev det så overlegent?

- Vi føler ved pausen, at vi kunne mærke, at de var ved at knække fysisk. Vi var enige om at holde hovedet koldt, køre på og fortsætte det spil, vi startede godt på, og så kørte vi den bare hjem, slutter Trine Østergaard.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER