Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

KIF Kolding jagter tre på stribe

Håndboldherrerne fra KIF Kolding er kommet fremragende fra land.

Sydjyderne har sikret sig sejre i deres to første ligakampe i den nye sæson, og i aften skal de på jagt efter tre på stribe.

På hjemmebane tørner Kristian Kristensens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra TMS Ringsted, når de to mandskaber krydser klinger i 3. spillerunde i Herreligaen.

KIF-træneren har stor respekt for aftenens modstander og tager absolut ikke let på opgaven. 

”Vi har da også dyb respekt for TMS. Jeg husker godt i sidste sæson, hvor vi kom fra to sejre mod Skjern og Ribe-Esbjerg og så tabte vores hjemmekamp mod TMS. TMS har et rigtig fint hold, og jeg forventer, at de ret hurtigt i kampen går over til syv mod seks-spillet, og så skal vi forsøge at finde det rette modsvar mod det. Jeg forventer, at vi får en udfordrende og tæt kamp mod TMS”, siger Kristian Kristensen til klubbens hjemmeside.

Opgøret spilles i Sydbank Arena i Kolding og bliver fløjtet i gang klokken 19.00.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER