Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nicoline Holden

SG Flensburg-Fans i Front: Kæmper alt hvad de kan

Flensborg har store forhåbninger om forbedringer i DHB-Pokal Final 4. Deres fans er klar på at bakke dem op og give dem alt den støtte de har brug for men de kæmper også for bedre fans vilkår.

Fans spiller en afgørende rolle i alle sportsgrene. Både i de store sportsgrene som fodbold til de mindre som vandpolo. Det er fansenes engagement, der skaber momentum, og i håndbold har tilhængerne fra SG Flensburg-Handewitt sat et tydeligt aftryk. Særligt sidste sæsons Final4 i DHB Cuppen blev omdrejningspunktet for en stor protest, hvor fansene tog fat på de høje rejseomkostninger og billetpriser.

Fanklubberne, med støtte fra mange andre Bundesliga-tilhængere, gjorde deres utilfredshed kendt, og det resulterede i, at Håndbold Bundesligaen (HBL) gik i dialog med dem. HBL-direktør Frank Bohmann engagerede sig personligt i samtalerne, og der er nu fokus på at finde løsninger. Selvom det stadig er uvist, hvilke ændringer der bliver gennemført, er kommunikationen i gang, og næste års Final4 vil vise, om der kommer reelle forbedringer.

Sven Anker fra fanklubben "Alte Garde" er optimistisk og understreger, at dialogen med HBL er positiv. Samtidig er fansene fortsat kritiske. Et af de store emner er det såkaldte toptillæg, som udebanefans skal betale, hvilket har vakt stor irritation. "Vi arbejder på at få det afskaffet, da det rammer de forkerte," forklarer Anker til Flensborg Avisen.

Udover billetpriserne er spilledage og tidspunkter også et varmt emne for fansene. De ugunstige tidspunkter, hvor kampene afholdes, gør det svært for mange at følge holdet rundt i landet. "Det er noget, vi også vil tage op med HBL," siger Anker, som håber på en bedre dialog om fansenes vilkår i fremtiden.

Trods udfordringerne er støtten til SG Flensburg-Handewitt urokkelig. Fansene kæmper for bedre vilkår, men deres engagement og kærlighed til klubben er fortsat stærkt.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER