Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Jensen: Vi har niveau til at sige, at vi bør vinde denne kamp

Et veloplagt Team Esbjerg-mandskab var hurtig til at afgøre kampen mod SønderjyskE i Kvindeligaens slutspils første opgør i onsdags. En koncentreret indsats fra kampens indledning var med til at slukke alt spænding i opgøret, og det lever esbjergenserne fint med, så længe de kan komme afsted med de to point, og det ser cheftræner Jesper Jensen gerne, at holdet igen gør, når Silkeborg-Voel KFUM gæster Blue Water Dokken for anden gang på få uger.

De to hold mødte hinanden i andensidste spillerunde i grundspillet, hvor Team Esbjerg tog en storsejr på 39-22 i en kamp, hvor meget gik hjemmeholdets vej. Sejren er også med til at vise, at mandskabet kender retningen for to nye point.

– Det giver os et overskud til at vide, at gør vi det godt nok, så ved vi også, at det er nok til at vinde. En slutspilskamp kan have sit eget liv, da der er meget på spil, men vi har niveau til at sige, at vi bør vinde denne kamp, siger cheftræner Jesper Jensen.

Han håber samtidig på, at holdet igen viser takterne fra opgøret i SønderjyskE. Her var hele holdet klar fra start, og det fik modstanderen lov at føle, da de efter 13 minutter var kommet bagud med otte mål.

Dette fokus og kynisme vil komme til at spille en rolle i de kommende og afgørende kampe. Og de resterende kampe i denne sæson er alle vigtige.

– Vi skal være lige så koncentreret fra start, som vi var mod SønderjyskE. Det er sådan, vi gerne vil spille en slutspilskamp, så det handler om at komme godt fra start, og så skal vi også udnytte den respekt folk har, når de står i Blue Water Dokken til en kamp mod os, siger cheftræneren, der er lykkelig over holdets nuværende tilstand.

– SønderjyskE-kampen var meget positiv, især fordi vi har holdt pauser. Vi vandt, og det var en svær kamp efter sådan en pause med få træninger, men disse pauser skal vi nok få meget ud af, når vi kommer længere hen. Det var vigtigt for os, at vi fik de point, men også måden hvorpå vi fik dem, siger han.

En sejr vil give Team Esbjerg et stort forspring i puljen, hvor Nykøbing F. Håndbold ligger med tre point, mens SønderjyskE og lørdagens modstander har nul. Afhængig af det andet opgør kan esbjergenserne stå med seks point og med lige så mange ned til tredjepladsen.

– Jeg har altid haft det sådan, at hvis man vinder de to første kampe, så er man godt på vej mod semifinalen. SønderjyskE-sejren var et godt skridt, og det vil en sejr her også være. Så har vi fire kampe til at få tre point, som vil være nok til at komme i semifinalen, siger Jesper Jensen.

Han har et fuldtalligt mandskab klar til kamp. Kathrine Heindahl og Mette Tranborg er stadig i gang med deres genoptræninger.

Team Esbjergs trup til kampen i Kvindeligaen slutspil runde 2 mod Silkeborg-Voel KFUM lørdag den 30. marts kl. 16.00 i Blue Water Dokken.

Målvogtere: Anna Kristensen og Amalie Milling
Venstre fløj: Sanna Solberg
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen
Streg: Rikke Iversen og Kaja Kamp
Bagspillere: Kristine Breistøl, Live Rushfeldt Deila, Julie Bøe Jacobsen, Michala Møller, Nora Mørk, Luciana Resende Rebelo og Henny Reistad
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER