Jesper Jensen: Vi viste en høj intensitet
DM-bejlerne fra Team Esbjerg kunne for 21. gang i sæsonen glæde sig over en ligasejr.
På udebane tørnede Jesper Jensens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra København Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 25. spillerunde.
I Frederiksberg Hallen kunne de sydvestjyske kaste armene i vejret efter 60 minutters spil, da måltavlen viste 27-33 (13-13).
Se kampen i tal herunder:
København Håndbold : Maria Lykkegaard 10, Maria Hjertner 5, Louise Føns 3, Melissa Petren 3, Karoline Lund 2, Christina Wildbork 2, Clara Skøtt 1, Sofia Hvenfelt 1.
Team Esbjerg : Henny Reistad 11, Vilde Ingstad 6, Mette Tranborg 5, Beyza Türkoglu 4, Kristine Breistøl 3, Kaja Kamp Nielsen 1, Michala Møller 1, Marit Frafjord 1, Line Myers 1.
"Det var vigtigt for os, at komme ind i kampen med høj intensitet. Siden sejren i Santander Cup har vi ikke haft mange træninger, og det har været et bevist valg, så spillerne kunne få et pusterum. Vi viste en høj intensitet, og det giver os noget at bygge videre på", sagde Jesper Jensen til klubbens hjemmeside efter kampen.
Næste og sidste kamp i grundspillet for esbjergenserne er på onsdag, hvor de på hjemmebane byder Nykøbing Falster Håndboldklub op til dans.
Se stillingen i Kvindeligaen herunder:
[wpdatatable id=6 table_view=regular]