LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Landsholdsstjerne fik håbløst rødt kort i gårsdagens landskamp!

Det var et revancelystent tysk mandskab, der gik ind til den sidste af de to planlagte landskampe mod Holland i denne landsholdsuge. Og lysten blev omsat til en reel sejr, tyskerne kunne løfte armene over hovedet og glæde sig over en sejr på 27-22.

Tyskerne gik ind til kampen med et justeret forsvar og fik hurtigt en føring på 4-2. Men hollænderne ville det anderledes og selvom de var uden stjernen Dione Housheer, der havde fået en tiltrængt hviledag, så spillede de noget fin håndbold. Især i både kontraspillet, 2. fase kontroen og den hurtige midte fungerede godt for hollænderne, der stillede op med en bagkæde bestående af Larissa Nusser på midten og Kelly Dulffer samt meget unge Alieke van Maurik på højreback. De gjorde de både kom tilbage i kampen og fik etableret en føring på 9-13. Ved omkring det 20. minut skiftede den hollandske træner Signell i bagkæden, Estavana Polman blev sat ind. Hun havde svært ved at finde rytmen og tyskernes forsvar samt keeper Katharina Filter profiterede af det og vandt den følgende periode 5-0. Ved halvleg stod der 14-13 til tyskerne. 

I anden halvleg fortsatte Filter med at levere flotte parader, og selvom den etablerede kæde med Nusser, Dulffer og van Maurik kom ind igen eller de spillede med tre højrehænder, så havde de svært ved at finde rytmen. Alt for meget hviler på Nusser, og Kelly Dulffer får ikke øvet angrebsspil i klubregi. van Maurik og Judith van der Helm er for uprøvede og Estavana Polmans niveau er reelt tvivlsomt. Landstræner Signell skal håbe på at Lois Abbingh bliver klar og har indstillet skudarmen, men også hun er blevet mere tilbageholden og kvaliteten i skuddene en smule nedadgående. Det betød at de fik svært ved at producere de nødvendige chancer i dagens opgør og blev tvunget til at tage dårlige muligheder, som Filter kunne blokere let. 

Tyskerne derimod var bedre afstemt, det var ikke prangende men sikkert, at de fik afvist hollænderne. Men også de mangler et klart hieraki, mange fine kvalitetsspillere og kan på dagen ramme et flot topniveau, men det er svært at spotte grundkonceptet og stamspillerne.

I kampens sidste minut hvor kampen var afgjort mis-timede Angela Malestein et såkaldt blitz, altså hvor man forlader en yderposition, i dette tilfælde fløjen, for at takle til frikast længere inde på banen, i dette tilfælde på backen. Malestein fik plantet sin hånd lige i ansigtet på unge Nina Engel og det blev takseret til rødt kort. Helt håbløst af en så rutineret spiller, der også tidligere har mistet hoved - nærliggende er det at tænke på OL-kvartfinalen, hvor Holland havde tabt til danskerne, hvor hun indenfor de sidste 30 sekunder skyder danske Althea Reinhardt lige i hovedet. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder