LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Reistad tilbage på banen i norsk storsejr over Kroatien

I en fire-nationers turnering mellem Norge, Krotatien, Tyrkiet og værtsnationen Tjekkiet smadrede Norge gårsdagens modstander Kroatien.

Norge slækker aldrig på koncentrationen, når de faste A-jenter møder ind - hvor Danmark kan blive lidt slukøret i afgjorte kampe, må man bare give de norske piger, at de bare pumper videre. Gårsdagens modstander var Kroatien, og de havde ikke en chance - træner Gjekstad kunne se fornøjet til imens hans udvalgte knækkede kroaterne. Katrine Lunde var tilbage i mål og hun havde mange fine redninger, det havde kroaternes målmand, Lucia Besen, i øvrigt også. Ved pause var stillingen 15-8. 

I anden halvleg slækkede nordmændene aldrig på koncentrationen, og kørte kroaterne over til slutstillingen 32-18. 

Den norske stjerne Henny Reistad har været et stort samtaleemne, om hvornår hun kom tilbage og hendes skadesomfang. Reistad havde tydeligvis ikke glemt hvordan man stiller håndbold, og sulten var hun da efter at kaste den harpisk-klistrede læderkugle i mål, 7 gange fik hun nettet til at blafre og hun blev kampens topscorer. At se superstjernen i aktion igen har formentlig bragt meget glæde hos de norske seere, og mon ikke de vestjyske fans hos Team Esbjerg smiler stort over denne nyhed også.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder