Kamilla Larsen: Enhver kan nok se efter de to første finaler, at defensiven bliver enormt vigtigt
Alt er på spil i aften, når Odense Håndbold og Team Esbjerg tørner sammen.
Der er her tale om den altafgørende DM-finale, hvor der skal findes en vinder i aften. Forlænget spilletid og straffekastkonkurrence kan derfor også være en mulighed i aftenens opgør.
Defensiven er altid vigtig i disse kampe, hvor alt er på spil, hvilket også gør sig gældende i aften, hvis man spørger Kamilla Larsen.
Hun siger følgende til Sport Fyn:
"Enhver kan nok se efter de to første finaler, at defensiven bliver enormt vigtigt. I Esbjerg forleden var det helt tydeligt, og vi har siden set en masse video og naturligvis prøvet at se, hvor der med fordel kan sættes ind med både gamle og nye tricks, men det samme har Esbjerg nok."
Aftenens opgør, som bliver fløjtet op kl. 20.30, er samtidig også Kamilla Larsens sidste kampe i karrieren. Hun stiller nemlig håndboldskoene på hylden, for at blive spilleragent i stedet for.