LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Karakterbog Danmark-Schweiz: Vilde Emil Nielsen bliver ved!

Der gives karakterer til de danske aktører efter 2. mellemrundekamp til VM mod Schweiz. Det gør vi ud fra 7-trinsskalaen.

Danmarks bedste: Emil Nielsen

Danmark - Schweiz 

Emil Nielsen - 12

Fantastisk start fra en storspillende Emil Nielsen, som indleder kampen med fire flotte redninger på de første fire afslutninger fra de schweiziske spillere. Det var medvirkende til, at Danmark kom foran fra starten af kampen. Nielsen fortsætter et uhørt højt niveau i 1. halvleg.

Nielsen fortsætter i 2.halvleg hvor han slap. Efter 38 minutter står han fortsat med 50%.

Til slut faldt koncentrationen måske lidt sammen med resten af det danske hold, men det gør ikke Nielsens præstation mindre ekstraordinær. Så længe der er noget på spil, så er han på et uhyggeligt niveau.

Niclas Kirkeløkke - 02

Kirkeløkke står godt i forsvaret, som han har for vane på sin højre back, men starter skidt i angrebet fra den uvante fløjposition, hvor han brænder de to første afslutninger på den dygtige schweiziske keeper fra Magdeburg. Kirkeløkke fortsatte med at have det svært over for den schweiziske keeper, men fik dog passeret ham en enkelt gang i 1. halvleg.

Magnus Landin - 7

Blev skifter ind fra starten af 2.halvleg og tog også over efter Emil Jakobsen brændte et enkelt straffekast. Landin scorer sikkert på sine straffekast og dækker godt op på sin sædvanlige forsvarsposition på venstre back.

Emil Jakobsen - 7
Han står fornuftigt i forsvaret sammen med resten af den danske defensiv og scorer på det meste, han får serveret i kontra- og fløjspillet.

Magnus Saugstrup - 10

Han starter kampen godt forsvarsmæssigt sammen med resten af det danske forsvar. Schweiz har utroligt svært ved at skabe målchancer, hvilket ikke mindst skyldes flot forsvarsspil af general Saugstrup.

Mathias Gidsel - 7
Kampen startede uvant for Gidsel med to afbrændere inden for de første 10 minutter, hvor det danske angreb havde problemer med at skabe store chancer mod et godt schweizisk forsvar. Det schweiziske forsvar står højt på Gidsel, hvilket gør hans rolle minimal, men giver samtidig rigtig gode muligheder for resten af det danske angrebsspil, som udnytter det til fulde efter en blandet indledning.
i 2.halvleg ville Gidsel ikke længere spille en anonym rolle og scorer 4 hurtige mål indenfor de første 7 minutter.
En relativ anonym Gidsel dag, med en mandsopdækning ender alligevel med 6 scoringer fra Gidsels venstrehånd. 

Lukas Jørgensen - 10

Han starter kampen godt forsvarsmæssigt sammen med resten af det danske forsvar og scorer blandt andet et flot mål, efter han ellers så tacklet ud i situationen. Det schweiziske hold har meget svært ved at skabe målchancer i 1. halvleg, ikke mindst på grund af Jørgensen.

Emil Bergholt - 4
Bergholt blev skiftet ind i stedet for Lukas Jørgensen efter cirka 40 minutters spil. Gassen var gået lidt af kampen, og holdende delte mere eller mindre mål de sidste 10 minutter.

Thomas Arnoldsen - 10

Arnoldsen blev skiftet ind mod slutningen af 1. halvleg, hvor han kommer ind med stor vilje og fart, specielt i kontrafasen, hvor han laver flere frispilninger.
Startede 2.halvleg ud mere blandet - med fart i kontrafasen men også en del fejl. Efter de få fejl i midten af 2.halvleg tog Arnoldsen virkelig over i kampens afslutningsfase. Med mange fysiske gennembrud angrebsmæssigt fik Arnoldsen virkelig sat sit præg på angrebsspillet. Forsvarsmæssigt viser den unge knægt også sin flotte fysik på trods af den unge alder.

Simon Pytlick - 7

Han startede som vanligt på sin venstre back-position. Det danske angrebsspil oplevede i indledningen af kampen de største problemer med at skabe chancer ved dette VM mod et fysisk stærkt forsvar. Efter en jævnbyrdig indledning begyndte det danske angreb med Pytlick at vise, at de er mindst et niveau over Schweiz. Ligesom med Gidsel har det schweiziske forsvar ekstra fokus på Pytlick, som de sommetider også gik højt på forsvarsmæssigt.

Rasmus Lauge - 10

Lauge startede endnu en gang på banen, efter at han er vendt retur fra sin skade. Det danske angrebsspil oplevede i indledningen af kampen de største problemer med at skabe chancer ved dette VM mod et fysisk stærkt forsvar. Efter en jævnbyrdig start på kampen begyndte de danske spillere dog at vise klassen, med Lauge som toneangivende med flere flotte mål og frispilninger i midten af 1. halvleg.

Johan Hansen - 7

Blev skiftet ind i stedet for Kirkeløkke fra starten af 2.halvleg. Hansen spillede kun angreb fra starten af 2.halvleg og scorede sikkert på sine afslutninger fra højre fløj.

Simon Hald - 4

Blev skiftet ind i forsvaret efter 49 minutter i stedet for Saugstrup. Gassen var gået lidt af kampen, og holdende delte mere eller mindre mål de sidste 10 minutter.

Lasse Andersson - 10

Han står stærkt i forsvaret, som man kender Andersson, der altid er solid på en back-position forsvarsmæssigt. I kontrafasen løber han utroligt stærkt og fordeler bolden fornuftigt, både med skud, afleveringer og gennembrud. En virkelig effektiv aften for Andersson.

Nikolaj Jacobsen - 10

Landstræneren havde sat det danske hold godt op til dagens kamp. Specielt forsvarsmæssigt var danskerne klasser over den schweiziske offensiv.

Emil Madsen - UB

For lidt tid på banen til bedømmelse.

Kevin Møller - UB

Blev ikke skiftet ind i kampen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder