Karen Brødsgaard: Vi lavede for mange individuelle fejl
Ligamandskabet fra Odense Håndbold spillede tirsdag aften deres anden ligakamp i 2020.
På hjemmebane i Odense Idrætshal tørnede Karen Brødsgaards tropper sammen med Viborg HK, som de allerede havde besejret to gange tidligere i indeværende sæson.
Viborgenserne ville det dog anderledes denne gang, og efter 60 minutters spil var det dem, som kun strække armene i vejret efter en sejr på 21-25 (11-9).
Se kampen i tal herunder:
Odense Håndbold: Nycke Groot 6, Stine Jørgensen 6, Kathrine Heindahl 3, Suzanne Bækhøj 2, Freja Cohrt 2, Nadia Offendal 1, Trine Jensen 1.
Viborg HK: Kristina Jørgensen 8, Line Haugsted 5, Ida Dahl 5, Caron Stromberg 4, Maria Fisker 2, Moa Högdahl 1.
"Vi spiller godt i forsvaret, og det kan man se på måltavlen, hvor vi ikke tillader Viborg mange mål. Til gengæld er vi også i en fase, hvor vi arbejder med vores angrebsspil, og hvor vi stadig laver for mange individuelle fejl", sagde Karen Brødsgaard til Sport Fyn efter kampen.
Odense Håndbold spiller deres næste ligakamp på onsdag, når de på udebane støder sammen med Randers HK. Inden da står den dog på et opgør i EHF Cup-gruppespillet, når de lørdag krydser klinger med de polske mestre fra Lublin på hjemmebane,