Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kasper Christensen før Viborg: Det handler om os selv

DM-bronzevinderne fra Ikast Håndbold tager torsdag aften hul på slutspillet.

På udebane skal Kasper Christensens tropper forsøge at hente point mod ligarivalerne fra Viborg HK, når de to mandskaber krydser klinger i deres første kamp i slutspilspulje 2.

Ikast Håndbold er store favoritter til at rejse hjem med begge point, men holdet har stor respekt for modstanderen.

”Vi ved udmærket godt, at hvis vi ikke spiller godt i Viborg, så får vi store problemer. For Viborg er det her en finale, og derfor handler det igen om os selv. Det handler om, at vi lever op til vores niveau, det handler om, at vi afvikler på vores kompetencer. Hvis vi gør det, så ved vi, at vi kan slå Viborg, men vi har også stor respekt for det, de kan. Vi ved godt, at Ole Bitsch er en træner, som kan lide at sætte forskellige initiativer i gang. Vi er klar på deres 5-1 forsvar, og vi ved, at de kan finde på forskellige mandsopdækninger og så har de haft lang tid til at forberede sig på den her kamp, så de er helt sikkert helt klar til opgøret.”, siger Kasper Christensen til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Biocirc Arena i Viborg og bliver fløjtet i gang klokken 18.30.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER