Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Keeper skifter tilbage til Skive FH

Målvogteren har indgået en ny aftale med klubben, som løber frem til sommeren 2026

Efter en sæson hos naboerne vender keeper Shadrach Amie-Nsoni – i daglig tale Shaq – tilbage til Skive fH.

I sommers skiftede han til rivalerne i toppen af 1. division fra HC Midtjylland, men fra den 1. juli 2024 er han tilbage i den blå trøje på en 2-årig aftale.

Sidste gang Shaq var i Skive var fra 2021-2023, hvor debutsæsonen var i ligaen med en jævn fordeling af spilletid sammen med keeperkollega Magnus Brandbyge. Sæsonen 2022/2023 bød på en langtidsskade i menisken, så det var altså både skidt og kanel Shaq fik med sig i rygsækken fra de 2 år i Skive.

”Der var faktisk ikke meget at overveje ud fra mine snakke med Mathias Albrektsen og Jesper Sørensen, for det var virkelig noget jeg godt kunne se mig selv i og være en del af. Jeg kender alle frivillige, spillere, kontoret, hallerne og alt hvad vi nu engang oplever, så det var hovedsageligt det der fangede min interesse, da jeg rigtig godt kan lide de værdier klubben står for. Jeg er glad for at Skive har kigget min vej.", udtaler Shadrach i en pressemeddelse fra Skive FH. 

"Jeg er meget motiveret for at vise mig frem i BioCirc Arena, hvor der hele tiden kommer flere og flere tilskuere og generelt er en enorm positiv stemning omkring Skive fH. Det er en fed hjemmebane”, forklarer Shaq omkring fremtiden.

For den tidligere keeper og nuværende direktør Jesper Sørensen, har det også været dejligt endelig at kunne sætte et flueben ud for keeperpositionen,

”Vi har længe ledt efter en ny keeper til næste år, og keepermarkedet er jo vanskeligt, så der har været svært at finde en løsning. Det er bestemt ikke noget tegn på, at det ikke var Shaq, vi ville have, men han har også haft andre muligheder, så det har været vilkårene, når vi havde sat os selv for, at vi ville have en ind med noget rutine”, udtaler han til Skive Folkeblad. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER