Kina i gang med at droppe håndbolden
Kina er et kæmpe land, men intet tyder på, at de i fremtiden bliver et kæmpe håndboldland. Regeringen har straffet landsholdet, der ser ud til at droppe at deltage i noget som helst.
Inden for få dage tages der hul på Asian Championship, der dog bliver i en lidt decimeret udgave.
Qatar har meldt afbud i sidste øjeblik, og så mangler der også en anden af de store lande. Asian Championship bliver nemlig også uden Kina.
Handball123 skriver, at meget tyder på, at Kina er i gang med helt at droppe håndbolden. Regeringen har varslet, at man ikke ville sende penge efter håndbold, efter de kinesiske kvinder skuffede fælt op til OL i kvalifikationen.
Det ser nu ud til, at regeringen vil holde ord, for Kina havde slet ikke tilmeldt sig de asiatiske mesterskaber. Dermed ligner det et helt farvel til håndbolden i Kina.