Danske profiler blandt dem med de længste kontrakter i Europa
Fra Bundesligaen til internationale topklubber ses en klar tendens: stjernerne bliver – i hvert fald på papiret – længe.
Danske profiler som Simon Pytlick og Mathias Gidsel går forrest i denne udvikling. Pytlick, der spiller for SG Flensburg-Handewitt, har underskrevet en kontrakt gældende til 2030, mens Gidsel har bundet sig til Füchse Berlin helt frem til 2029. Det samme gælder flere af deres kolleger, såsom Emil Jakobsen (Flensburg), Magnus Saugstrup (Magdeburg) og Leo Prantner (Füchse Berlin).
Den længste kontrakt i øjeblikket tilhører Johannes Golla, der fra 2026 og frem vil spille for MT Melsungen indtil 2031. Også spillere som Tim Suton (TBV Lemgo), Sander Sagosen (Aalborg Håndbold) og Luc Steins (PSG) har forpligtet sig indtil 2029 eller længere sådan skriver handball-world.news.
Langtidskontrakterne er et klart signal om både spillernes og klubbernes ønske om stabilitet og kontinuitet. Det er ikke blot en økonomisk investering, men også et strategisk valg for klubberne i dent store kampen om titler og de bedste spillere. Fremtiden for de europæiske tophold tegner sig i høj grad allerede nu og der er stor kamp om de største talenter.
Oversigt over udvalgte langtidskontrakter i håndbolden:
Kontrakter til 2031:
- Johannes Golla – MT Melsungen (fra 2026)
Kontrakter til 2030:
- Tim Suton – TBV Lemgo Lippe
- Simon Pytlick – SG Flensburg-Handewitt
Kontrakter til 2029:
- Mathias Gidsel – Füchse Berlin
- Emil Jakobsen – SG Flensburg-Handewitt
- Leo Prantner – Füchse Berlin
- Magnus Saugstrup – SC Magdeburg
- Nebojsa Simic – MT Melsungen
- Sander Sagosen – Aalborg Håndbold
- Tobias Nielsen – Aalborg Håndbold (fra sommer 2025, udlejes til HØJ Elite)
- Marko Grgic – SG Flensburg-Handewitt (fra 2026)
- Gonzalo Perez de Vargas – THW Kiel (fra sommer 2025)
- Aleks Vlah – Industria Kielce (fra sommer 2025)
- Gergö Fazekas – Wisla Plock
- Luc Steins – Paris Saint-Germain
- Luis Frade – FC Barcelona