LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Klubmand tager endnu en tørn i Skjern

Han har kun spillet i én klub som senior, og det fortsætter han med frem til sommeren 2027.

Bundrutinerede René Rasmussen - indehaveren af klubrekorden i Skjern Håndbold - har forlænget sin aftale med yderligere et år.

“Jeg er stadig topmotiveret og elsker Skjern Håndbold, og derfor var det en ganske kort forhandlingssnak vi havde,” lyder det fra René Rasmussen.

Højrefløjen er i gang med sin 18. sæson i den grønne trøje - en klub, han ikke har i sinde at sige farvel til foreløbigt.

“Jeg føler stadig, at jeg har meget at byde ind med, ligesom at motivationen og lysten til at bære og give alt i den grønne trøje fortsat er intakt. Jeg er virkelig stolt og beæret over, at Skjern Håndbold er min klub, og jeg er langt fra færdig med at jagte medaljer til Verdens Mindste Storklub,” siger René Rasmussen.

Sportschef Thomas Klitgaard skulle heller ikke bruge lang tid på at sige ja tak til forlængelsen.

“Skjern Håndbold og René Rasmussen hænger unægtelig godt sammen. Han er et forbillede for mange i vores område - og ikke mindst for sporten - ved at forblive i den samme klub hele sin karriere. Han er en éner, og vi kan efterhånden ikke forestille os et holdkort uden ham på,” siger Thomas Klitgaard.

René Rasmussen står noteret for imponerende 627 kampe med dertilhørende 1812 mål i den grønne trøje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder