Esbjergs kommende Champions League-modstader ydmyget i træningskamp
Larvik sad på opgøret fra start og var foran 16-11 ved pausen. Efter pausen fortsatte dominansen, og Storhamar måtte se sig besejret med hele 32-18.
Cheftræner Kenneth Gabrielsen lagde ikke skjul på sin utilfredshed efter kampen:
"Vi manglede centrale spillere, og vi har en del nye spillere, som skal spilles ind i konstellationerne. Men lige nu er vi slet ikke på det niveau, vi skal være på," sagde han.
Storhamar havde svært ved at få spillet til at hænge sammen, mens Larvik leverede en overbevisende indsats.
"Larvik var mange niveauer bedre i dag, al ære til dem. Det var divisionsforskel. Nu handler det om at træne videre, og når vi møder Byåsen i slutningen af næste uge, skal vi præstere på en helt anden planet," lød det fra Gabrielsen, der blandt andet er i færd med at forbedre holdet til Champions League, hvor de er i pulje med blandt andet Team Esbjerg.