Kolstad-cheftræner om Berlins tre største profiler: Gidsel, Gidsel, Gidsel!
Torsdag aften står Kolstad over for en af sæsonens hårdeste opgaver, når de gæster det tyske storhold Füchse Berlin i Champions Leagues gruppe A. Og i modstandertruppen er der ifølge cheftræner Stian Gomo især én spiller, som fortjener særlig opmærksomhed: Mathias Gidsel.
“Gidsel, Gidsel, Gidsel,” lyder det med et grin fra Gomo, da han på klubbens hjemmeside bliver spurgt om Berlins største profiler.
Herefter bliver tonen mere alvorlig:
“Gidsel er et unikum. Jeg er dybt imponeret over, hvordan han kan blive ved – han spiller stort set 60 minutter hver kamp, får tæsk, bliver lagt i gulvet, men rejser sig altid og fortsætter. Han giver aldrig op. Han er både en fremragende duellspiller, en målmaskine og samtidig en spiller, der forstår, hvornår bolden skal afleveres videre,” siger Gomo.
Opgøret mellem Kolstad og Füchse Berlin fløjtes i gang torsdag klokken 20.45.