Kommentar: Spillet på banen var pinligt Ikast, men efterspillet endnu mere pinligt!
Udtrykket på banen mod Team Esbjerg var svagt for de ambitiøse midtjyder, der gerne vil true toppen af dansk klubhåndbold. Og trods mange fine landsholdsspillere fra Danmark, Norge og Sverige har Ikast aldrig rigtig formået at etablere sig i toppen. Til det har Odense og Team Esbjerg altid været for stærke og knækket dem i semifinalekontekst.
Trods optimale semifinalebetingelser mod netop de to i både 2023 og 2024 lykkedes det ikke midtjyderne at vippe de førende klubber af pinden og nå en finaleplads. I 2023 mødte Odense op til semifinalerne uden Althea Reinhardt, Mie Højlund og Mia Rej – og Larissa Nusser var netop kommet tilbage fra en korsbåndsskade, ligesom Helena Elver lige havde fået comeback kort forinden efter flere års skadeshelvede, og Lois Abbingh var retur fra barsel. Året efter stillede Ikast op i stærkeste opstilling til semifinalerne mod et decimeret Team Esbjerg-hold, der spillede uden Nora Mørk og Henny Reistad. De kampe var Jesper Jensens svendestykke – Kristine Breistøl var som vanligt solid, men især Michala Møller og Julie Bøe Jacobsen steppede gevaldigt op og eliminerede midtjyderne endnu en gang.
I de følgende sæsoner har Ikast ikke været favoritter, og finalepladsen i det danske mesterskab har været uden for deres rækkevidde.
Ambitionerne er dog ikke blevet mindre. Med en “work smarter and not harder”-tilgang håber man som underdog at kunne drille de store – men mod Team Esbjerg fik midtjyderne ørerne gevaldigt i maskinen.
Det famøse efterspil var dog, i skribentens øjne, helt og aldeles uanstændigt – ti minutter efter kampen blev træner Søren Hansen sendt hjem fra hallen med en fyreseddel. Efterfølgende blev spillertruppen orienteret. Jeg har svært ved at forestille mig, at spillerne eller Søren Hansen har sovet særlig godt i nat. Eller for den sags skyld Claus Mogensen, som har haft en god relation til sin cheftræner og nu skal overtage hans rolle.
Det havde klædt Ikasts direktør Daniel Grønhøj at afvikle ansættelsen dagen derpå, inden spillerne mødte ind til træning. I stedet lod man frustrationen gå til hovedet og sendte klubben – og særligt truppen – ud i en mere kaotisk situation end nødvendigt, særligt med tanke på, at der er en vigtig kamp i Champions League i weekenden.
En Uriaspost af dimensioner
Ser man på Ikast-truppen, er det som træner noget af en Uriaspost for tiden – tre stregspillere er ude med skade, og et par måneder inde i sæsonen henter man en fransk veteran, som egentlig havde lagt håndboldskoene på hylden. Og Béatrice Edwige har meritterne og hjernen til at løse den forsvarsmæssige opgave – faktisk er jeg imponeret over, hvor hurtigt hun adapterer sig, i betragtning af at hun er helt ny, i et nyt land, i en ny forsvarskonstellation og uden at have trænet håndbold siden maj måned. Men i angrebet har den franske veteran sine udfordringer, og næste kandidat er simpelthen for ung til øverste niveau.
At spille angrebshåndbold uden en reel angrebsstregspiller er en svær størrelse. Til det hurtige duelspil skal veltilrettelagte stregryk skabe plads til de gode situationer for bagspillerne. Duelspillerne har brug for pladsen, hvor en forsvarsspiller bliver isoleret – en situation godt hjulpet på vej af en stregspiller. Ved krydsende bevægelser kan en stregspiller skære banen med en god screening, en bagspiller kan komme rundt om og skabe overtal – eller en stregspiller kan lægge en god blok, som en bagspiller kan bruge, når hun sætter af fra stor afstand til et langskud.
Manglen på kvalitet i angrebsstregspillet reducerer også muligheden for at spille 7 mod 6 – hvilket gør, at Simone Petersens bidrag til kampene bliver reduceret gevaldigt. Den kvikke playmaker er skarp i overtalssituationerne, men har det generelt lidt mere svært i spillet 6 mod 6.
Om Ikast skal lægge spillet om, placere stregen meget yderligt mellem fløj og back i den ene side og køre rent presspil med dueller eller med fire bagspillere, kunne være et sjovt eksperiment – men VM-pausen er lige om hjørnet, og forhåbentlig er Karen Klokker og Høgseth klar på den anden side af nytåret.
Men til VM-pausen er også Claus Mogensen væk, da han skal ud at rejse med det færøske landshold. Det havde ellers været oplagt at arbejde i den periode med Béatrice Edwige og Emilie Hegh Arntzen, da de ikke er ude med landsholdene. Hvis Simone Petersen ikke bliver efterudtaget, kunne hun også nyde godt af de gode træningstimer med Béatrice Edwige og lave to-mandsaftaler i decemberpausen. Men om det bliver et tema for, hvem end der skal lede træningerne i december, er uvist.