Vandbæk: “Jeg er enormt frustreret, skuffet og ked af den præstation"
De lyseblå måtte se sig slået med 10 mål, da Fredericia HK onsdag aften gæstede Skansen.
Sønderjyske Herrehåndbold måtte se sig slået 28-38 hjemme i Skansen, da Fredericia Håndboldklub kom på besøg. De lyseblå havde svært ved at finde rytmen, mens udeholdet effektivt straffede fejl og tidligt tog kontrol over kampen.
Cheftræner Rasmus Vandbæk var tydeligt skuffet efter kampen:
“Jeg er enormt frustreret, skuffet og ked af den præstation, vi leverer foran en næsten fyldt Skansen," siger Vandbæk og tilføjer:
“Vi evner ikke at overholde de aftaler, vi har lavet – hverken defensivt eller offensivt – og vi mangler koncentration i vores afslutninger og kontrafase, som ellers har været vores styrke i sæsonen.”
Lørdag venter næste udfordring, når holdet møder Nordsjælland Håndbold kl. 16.00.