Kristina 'Mulle' Kristiansen blandt dagens fødselarer
I dag kan Kristina 'Mulle' Kristiansen fejre sin 31 års fødselsdag.
Den 162 centimeter høje bagspiller, som til daglig tørner ud for ligamandskabet fra Nykøbing Falster Håndboldklub, har spillet 155 kampe for det danske A-landshold. Hun fik sin landsholdsdebut 23. november 2007 og spillede sin sidste kamp i den røde- og hvide landsholdstrøje 8. december 2017 ved VM i Tyskland.
I alt blev det til 378 mål for A-landsholdet, som hun i 2013 vandt en VM-bronzemedalje med.
Daniel Astrup Pedersen fejrer i dag sin 21-års fødselsdag. I sine ungdomsår spillede han for Fredericia, hvor det bl.a. blev til et vundet DM, siden hen i Bjerringbro.
I sine to første år som seniorspiller er tiden blevet tilbragt i Nordsjælland Håndbold, men i den kommende sæson skifter han til Team Sydhavsøerne på en 3-årig aftale.
Læs mere om skifter HER
Sylvie Gamys kan ligeledes fejre sin fødselsdag i dag. Den nu 20-årige fløjspiller har i den forgange sæson været med til at rykke Vendsyssel Håndbold op i landets bedste række, men skal i den kommende sæson tørne ud for 1. divisionsholdet TMS Ringsted.
Læs mere om skiftet HER
Fløjspilleren har spillet 34 Y-landskampe og 10 U-landskampe, og var senest i aktion med U-landsholdet sidste sommer, da der blev spillet EM.
Ydermere kan disse danskere fejre deres fødselsdag: Anne Theilgaard Hansen (35), Sarah Nørklit Lønborg (25), Sofie Fynbo Larsen (25), Mathilde Schæfer (23), Kasper Fruerlund Kristiansen (21), Sylvie Gamys (20), Maria Lindberg (20) og Emilie Firgaard (17).
Af internationale damespillere kan disse fødselarer nævnes: Den tidligere svenske landsholdsspiller, Ulrika Toft Hansen, fylder 33 år. Stregspilleren, som er gift med den danske landsholdsspiller, Henrik Toft Hansen, har tidligere tørnet ud i den bedste danske række, da hun i sæsonen 2012/2013 spillede for Randers HK og da hun i to omgange var på holdkortet hos Team Esbjerg – nemlig fra 2010-2012 og igen fra 2016-2018.
I medio april måned offentliggjorde hun, at hun stopper karrieren.
Læs mere om det her: Toft Hansen stopper karrieren
Den tidligere ungarske landsholdsspiller, Bernadett Ferling, er ligeledes blandt dagens fødselarer. Den tidligere playmaker spillede hele sin seniorkarriere i den ungarske klub Dunaújváros og spillede på det ungarske landshold i 15 år.
Her blev det til 150 landskampe og 342 mål - og på CV'et blev det til VM-sølv i 2003, EM-bronze i 2004 og VM-bronze i 2005.
Europamester.dk ønsker dem alle et stort tillykke med fødselsdagen!