Land smidt ud under møde i EHF: Danmark ville have dem ud
Dansk Håndbold ønskede ikke at være i lokale med Belarus-repræsentanter under en kongres med Det Europæiske Håndboldforbund, og sammen med en række andre lande lykkedes det at få dem ud.
Der er krig i Europa. Det føles aldrig normalt at skrive den sætning, men det er fortsat realiteterne i Ukraine, og det er også noget, der påvirker sportens verden.
Rusland og Belarus er blevet udelukket fra europæisk og international topsport, men trods det stod Belarus blandt deltagerne, da EHF skulle holde en vigtig kongres i Basel. Noget der fik en del lande - heriblandt Danmark til at rase.
"Det hører ingen steder hjemme, at vi skal sidde til en kongres, der handler om håndbold, sammen med folk fra Belarus, når vi har den situation i Ukraine, siger Morten Stig Christensen til DR Sporten.
Belarus forlod mødet igen efter fem minutter, og Dansk Håndbold er tilfredse med det udfald.