LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Barça-boss før Final4: Berlin har favoritrollen

Barcelona-træner Carlos Ortega melder klart ud, at Füchse Berlin er favoritter ved weekendens Final4 i Champions League. Det siger han til eurohandball.com forud for semifinalen mod SC Magdeburg.

Selvom Barça er forsvarende mestre, ser Ortega ikke sit eget hold som de største favoritter:

“Jeg ser Berlin som favoritter i denne weekend. Men vi ved også, at det sjældent er favoritten, der vinder i Köln. Måske har de fejret deres Bundesliga-titel en smule, og måske er det en fordel for os at være outsider,” siger Carlos Ortega.

Han understreger samtidig, at Barcelona står over for en svær semifinalemodstander i form af Magdeburg:

“Det bliver en tæt kamp. Magdeburg er et af de få hold, der har slået os i denne sæson. De spiller intelligent, er dygtige i begge ender af banen, men er også ramt af skader. Det bliver en helt anden kamp, end dem vi spillede mod dem i gruppespillet.”

Ortega anerkender, at sæsonen har været udfordrende, men at holdet er toppet på det rette tidspunkt:

"Vi har haft skader og svære perioder, hvor det har været svært at holde motivationen. Men de seneste tre-fire uger har drengene virkelig stået sammen, og vi møder op til Final4 i absolut topform."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder