Landsholdsback har revet korsbåndet over - misser VM på hjemmebane
Den danske landsholdsback, Niclas Kirkeløkke, kommer alligevel ikke til at spille VM på hjemmebane, da GOG-spilleren har revet sit venstre korsbånd over.
Der er kommet en rigtig dårlig nyhed i Håndbolddanmark, da landstræner Nikolaj Jacobsen har fået et afbud til den forestående VM-slutrunde på hjemmebane. Landstræneren har nemlig modtaget et afbud fra Danmarks førstevalg på højre back, Niclas Kirkeløkke. Højrebacken har revet sit venstre korsbånd over, hvilket betyder en pause på mindst en halvt år, det bekræfter GOG overfor TV 2 SPORT.
Kirkeløkke slog knæet i sidste weekend, da GOG besejrede BSV i Herre Håndbold Ligaen, og selvom det ikke umiddelbart så slemt ud, var det bestemt tilfældet.
Skaden kommer også på et meget uheldigt tidspunkt, da sæsonen snart går ind i sin afgørende fase, mens Niclas Kirkeløkke altså også misser muligheden for at spille VM på hjemmebane.
- Det betyder, at han er ude af VM desværre, og at han nok vil være ude i et halvt år. Han er selvfølgelig knust og det er vi selvfølgelig også som klub, men først og fremmest er vi kede af det på Niclas Kirkeløkkes vegne, forklarer GOG-træner Nicolej Krickau til TV 2 SPORT.
Hvem, der bliver erstatningen for Kirkeløkke på højre back på landsholdet, vides endnu ikke.
[caption id="attachment_68224" align="alignnone" width="300"]
