LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Landstræner har ikke meget til overs for folk, der kaster op over tastaturet: - Jeg får lidt ondt af dem

Landstræner Jesper Jensen anbefaler altid sine spillere at være så lidt på de sociale medier som overhovedet muligt for at undgå alle mulige kommentarer fra folk, der kaster op over tastaturet og ødelægger de ellers overvejende flest positive kommentarer.

De få ødelægger det desværre for de rigtig mange.

Debatten om tonen på de sociale medier kører rundt omkring i mange forskellige sammenhænge. Under VM på spillerhotellet i Egypten, I fredagens X Factor-show, på mandagens pressebrief med det danske kvindelandshold og sågar også i Folketinget er den ubehagelige sprog blevet diskuteret.

Fælles for debatten er, at tonen er for meget.

For hård.

[caption id="attachment_128000" align="alignnone" width="371"] Sandra Toft lagde sin telefon helt væk under EM. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Læs også: Sandra Toft gemte telefon helt væk under EM grundet hadefulde beskeder: - Det var desværre nødvendigt

For ubehagelig. Og det gavner slet ikke nogen. På det danske kvindelandshold er holdningen ret klar: Ledergruppen anbefaler spillerne at gå på de sociale medier så lidt som overhovedet muligt.

Netop for at undgå at lade sig påvirke alt for negativt af de efterhånden mange grimme kommentarer, der kommer til at fylde meget mere end de positive kommentarerer, der trods alt også lander i indbakkerne.

- Majoriteten på de sociale medier er enormt positive. Så er der minoriteten, som kaster op over tastaturet, og som kan fylde uhensigtsmæssig meget til en slutrunde. Men minoriteten skal ikke bestemme over os, siger Jesper Jensen rimelig klart på mandagens pressemøde og fortsætter:

[caption id="attachment_136543" align="alignnone" width="385"] Landstræneren er ærgerlig over tendensen på de sociale medier. ©Photo:M.Andersen[/caption]

- Jeg kan kun opfordre til, at vi bliver endnu dygtigere til at tænke over, at der faktisk sidder andre mennesker, der læser, hvad der bliver skrevet. Man kan hurtigt gemme sig bag en skærm uden billede.

Læs også: Mie Højlund og Odense i skade-chok: - Hold pause nu eller forvent pause på flere måneder

Hvad tænker du om de mennesker?

- Jeg får lidt ondt af dem. Der må være tegn på ubalance deres i eget liv, fordi de har så travlt med, at græsset ovre på den anden side ikke er lige grønt eller hækken er så høj, som den skal være.

- Det er vildt ærgerligt. Jeg vælger at fokusere min tid og energi på de mennesker, der er enormt positive.

Jesper Jensen tror ikke på, at det kan lade sig gøre at lukke fuldstændig ned for de sociale medier på og omkring kvindelandsholdet.

Læs også: Viborg-profil kaster sig gerne ind i hård stregkonkurrence: - Jeg kan godt være med på det her niveau

Det er på mange måder en del af hverdagen og livet som professionel håndboldspiller og ikke mindst idrætsudøver.

[caption id="attachment_128530" align="alignnone" width="413"] Omtalen på nettet er en del af det at være professionel idrætsudøver, siger Jensen. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

- Jeg tror ikke, vi skal regne med, at spillerne slår det fra. Vi er mediefolk og en del af det hele i et stort underholdningsprogram. Så selvfølgelig kiggerne spillerne forbi engang imellem, selvom vi vil være håndboldspillere også. Men vi vil også gerne leve af det. Vi er kommercielle, så det er en del af det.

- Jeg må også rose spillerne for at håndtere det fantastisk godt på et meget højt plan. Nogen er selvfølgelig bedre til at slå det fra end andre, men vi har dygtige folk omkring os i DHF, som er gode til at hjælpe os med at nuancere tingene, slutter han.

Danmark møder Frankrig i to testkampe torsdag og lørdag i denne uge.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder