1. divisionsspiller ser ud til at misse VM
Siden har undersøgelser afsløret en meniskproblematik, men endnu ikke det præcise omfang. Derfor befinder Kepic sig i et usædvanligt spændingsfelt: hun kan være klar om to uger – eller være ude i op til et halvt år.
Og VM? Det ser sort ud.
“Mit håb er at være med, men et eller andet sted er løbet nok kørt, og der skal ske mirakler – både for mig og holdet – før det sker,” siger Kepic til Dagbladet Holstebro-Struer.
At misse slutrunden gør ekstra ondt, fordi dette VM sandsynligvis ville være en af hendes sidste mulige slutrunder. Hun var senest med ved EM i 2022, hvor Montenegro tog bronzemedalje, og landstræneren valgte hende igen – vel vidende, at skaden var opstået.
Men realismen er ved at overhale håbet. Den 30-årige forsvarsprofil er blevet hjemme, arbejder på genoptræningen og forholder sig til lægens vurdering.
Ifølge Kepic lød beskeden klart: to uger efter skaden ville være “lige lovligt optimistisk”.