LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Norsk fløjprofil har fremtiden på plads

Kristin Venn fortsætter karrieren i den norske topklub, hvor hun har spillet siden 2018.

Kristin Venn har underskrevet en ny treårig kontrakt med den norske topklub Storhamar.

Hendes nuværende kontrakt udløber efter denne sæson, men trønderen har nu sat sin signatur på en ny aftale – og tager dermed tre sæsoner mere i Hamar.

“Jeg og min familie trives rigtig godt i Hamar. Den samlede pakke med job, børnehave og muligheden for at spille håndbold på et meget højt niveau er virkelig god. Jeg har stadig masser af håndbold i mig, jeg vil fortsætte med at satse og har store ambitioner – både for mig selv og for klubben. Ingen andre klubber var aktuelle for mig lige nu,” udtaler Kristin til norsk topphåndball. 

Hun ødelagde skulderen lige før sæsonstarten, men efter en operation tidligt på efteråret er hun nu i genoptræning.

Genoptræningen går rigtig godt, og jeg vil bestemt sige, at jeg er på rette spor. Der er stadig meget arbejde foran mig, og jeg er meget motiveret for det. Det er svært at sige, hvornår jeg er tilbage, men jeg håber at kunne træne håndbold i løbet af foråret. Mit hovedfokus nu er at være helt klar til næste sæsonstart,” siger Kristin Venn.

Storhamar-cheftræner Kenneth Gabrielsen er naturligvis strålende tilfreds med, at Kristin tager tre år mere i klubben.

“Det er selvfølgelig helt fantastisk at få dette på plads. Kristin holder et meget højt niveau både på og uden for banen. Hun er en af klubbens allervigtigste kulturbærere. Hun er gennemført hel ved fra A til Å på alle måder.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder