LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Se listen der inkluderer én dansker: De bedste venstrebacks til VM

I morgen starter VM for herrer og som forberedelse kan der kigges lidt på, hvilke spillere der særligt bør holdes øje med på hver position.

Den svenske sportsjournalist, Ola Selby, er blevet sat til at udpege de fem bedste spillere til VM på hver position og på venstrebacken udpeger han Simon Pytlick som én af de bedste på sin position til VM:

“Er det en overdrivelse at påstå, at Pytlick ofte overses, fordi han spiller på samme hold som Mathias Gidsel? Ja, måske. Men det er nok ikke helt forkert at sige, at Pytlick næsten altid står i skyggen af højrebacken. Det er måske ikke så mærkeligt, når man tænker på Gidsels niveau, men faktum er, at Pytlick er en af verdens bedste venstrebacker – måske endda den bedste. Han er utroligt svær at stoppe,” skriver Ola Selby på handbollskanalen.se. 

Og ja, måske står Simon Pytlick lidt i skyggen af verdens bedste håndboldspiller på den anden back, men det ændrer ikke på, at Pytlick bliver en særdeles vigtig spiller, hvis Danmarks skal vinde guld til VM. Med Mikkel Hansens fravær ligger der endnu mere ansvar på Pytlicks skuldre. Et ansvar, som den 24-årige dansker nok skal tage. 

Udover Simon Pytlick nævner Ola Selby også slovenske Aleks Vlah, der til daglig spiller i Aalborg Håndbold, mens han også udpeger svenske Eric Johansson, portugisiske Martim Costa og franske Thibaud Costa som blandt de bedste venstrebacks ved det forestående VM. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder