Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Medie hagler ned over stjerner efter mareridt mod Danmark

Det rumænske medie ziarulprahova.ro fælder en hård dom over Rumæniens kollaps mod Danmark, hvor rumænerne blot scorede fire mål i anden halvleg.

Danmarks håndboldkvinder kørte Rumænien midt over i anden halvleg af semifinalen ved EHF Euro Cup i Bukarest, hvor en tæt pauseføring på 17-16 blev forvandlet til en knusende dansk sejr på 28-20.

Efterfølgende har den rumænske presse fundet den helt store klinge frem over for deres eget landshold. I en kras analyse hos mediet ziarulprahova.ro bliver rumænernes offensive nedsmeltning mod det danske forsvar beskrevet i nådesløse vendinger:

“Hvis første halvleg var acceptabel, var anden halvleg – med en enkelt lille undtagelse – decideret katastrofal. Det var en mareridtspræstation af holdet efter pausen med et hav af afbrændere og spildte straffekast. Angrebet scorede kun to mål i de første 17 minutter og blot fire i hele anden halvleg. Det var et så krampagtigt og forvirret angrebsspil, at man midtvejs i halvlegen sad og spurgte sig selv, hvad pigerne overhovedet ville.”

Særligt den rumænske stjerne Sorina Grozav må lægge ryg til hård kritik efter en rædselsaften mod danskerne med nul mål på syv forsøg – heraf to brændte straffekast. Mediet laver et direkte ordspil på hendes efternavn (som på rumænsk betyder “fantastisk”) og konkluderer syrligt:

“Helt uden gejst, uden præcision i skuddene og uden mål – slet ikke ‘grozav’.”

Også profiler som Cristina Laslo (nul mål på seks forsøg mod Danmark) og Diana Lixăndroiu får hårde ord med på vejen for præstationerne mod danskerne, inden holdet dog fik rejst sig en smule med en bronzesejr over Ungarn.

Danmark udnyttede den rumænske tørke til fulde og strøg videre til finalen, hvor de rød-hvide som bekendt sikrede sig titlen med en 34-30-sejr over Norge.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder