Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Mia Rej i hårde krigsforhandlinger med Odense: - Jeg er utålmodig

Man skulle mene, at Mia Rej stod sådan rimelig godt stillet, når hun skal forhandle spilletid og comeback med Odenses fysioterapeueter.

Den powerfulde playmaker er nemlig uddannet jurist og ved, hvad det vil sige at argumentere for sin sag.

Læs også: Hun er spottet, tilbage og ser kampklar ud: - Afgørende nyt for Odense, siger ekspert

Talegaverne får hun i den grad brug for, når der skal forhandles med klubbens fysioterapeuter om et comeback til håndboldbanen.

I onsdagens slutspilspremiere mod København Håndbold fik Mia Rej lov til at varme op, mærke halgulvet og stemningen - men ikke mere end det.

- Der har været hårde krigsforhandlinger mellem mig og fysserne i klubben. Jeg er utålmodig, men jeg gør mit bedste for at holde mig selv tilbage: Ellers har jeg heldigvis fysioterapeuterne til at gøre det, haha, siger Mia Rej til Europamester.dk.

Læs også: Landsholdsprofil hylder verdens bedste Sandra Toft og Jesper Jensen

- Det er noget med, du er jurist og vist kan tale ret godt for dig …

- Jeg føler, at jeg gør mit bedste. Men de er også hårde, det må man sige.

­- Skal du spille næste kamp?

Læs også: Odense-streg sender stikpille til topholdene: - Vi gjorde det, I ikke kunne

- Det må vi se på. Jeg håber det. Vi ligger i forhandlinger med fysserne.

- Du hader jo at sidde ude - hvordan var det så kun at få lov til at varme op?

- Jo, men det var jo aftalt. Det var ikke noget, vi lige havde fundet på. Det er en del af den plan, der ligger i at komme tilbage. Jeg har været indforstået med, at det var sådan, det var, og det er egentlig fint nok.

Læs også: Christina Wildbork har fundet mere ro med alderen

- Hvor langt er du fra at være 100 procent tilbage?

- Jeg er ikke langt. Vi aftalte, det var meningen, at vi skulle mærke stemningen og være med på holdet. Det handler for mig om at få flere træninger i benene, men jeg er i hvert fald tæt på.

- Hvordan var stemningen så?

Læs også: Odense-profiler lykkelige for sejr i ”sindssyg” hård kamp: - København laver alt for mange mål

- Fed. Der var masser af intensitet. Selvom man har siddet bag bænken, er det alligevel noget andet at sidde med på bænken. Det var rart at være med igen.

- Kunne du godt have tænkt dig nogle spilminutter mod København?

- Ja, man har altid lyst til at spille, men vi havde jo aftalt, at jeg ikke skulle spille, så det var fint, slutter Mia Rej.

Læs også: Hanna Blomstrand er i store smerter hver dag: - Tanken om karrierestop har altid været der

I eftermiddag klokken 16.00 skal Odense forsøge at spille sig i Champions League-kvartfinalen, når Sandra Tofts Brest venter.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER