LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Mie Højlund skal lede Danmark til succes

Den 27-årige Odense-spiller er, på trods af sin relativt unge alder, en af de mest erfarne spillere i truppen ved EM-slutrunden. Derfor er hun nu klar til at bruge den erfaring på landsholdet og tage mere ansvar.

Den danske håndboldstjerne Mie Højlund får en vigtig udfordring under denne EM-slutrunde. Med fraværet af rutinerede profiler som Sandra Toft, Louise Burgaard, Kathrine Heindahl og Mette Tranborg skal Højlund tage en ledende rolle, både på og uden for banen.

Højlund, som gennem flere år har markeret sig som en nøglespiller i det danske angrebsspil, er bevidst om de ekstra forventninger. Hun fremhæver især vigtigheden af at udfylde det "talerum", som de rutinerede spilleres fravær efterlader.

Hun siger følgende i følge BT: “Personligt tror jeg, at jeg skal sige noget mere, jeg skal byde noget mere ind. Nok især i taktiklokalet”

På trods af sin imponerende erfaring som 27-årig, indrømmer Højlund, at det ikke altid falder hende naturligt at tage den styrende rolle. Det er en proces, hun stadig arbejder på. 
Hun siger videre i følge BT: “Det er ikke noget, der falder mig naturligt. Det er selvfølgelig blevet bedre med årene, og det kommer jo også med alderen og erfaringen, at man tør stille flere krav. Det er stadig et område, jeg kan udvikle mig på"

For Højlund handler det om at finde balancen mellem at være ambitiøs og undgå selvkritik, der kan blive destruktiv. Med denne tilgang ser hun frem til forhåbentligt at lede Danmark til succes ved dette EM.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder