Møder drilsk oprykker: Vi har fuld respekt for dem
Onsdagens kamp ude mod Søndermarken i 1. division gav både lyspunkter og læring for Holstebro Håndbold-kvinderne.
Cheftræner Kasper Andersen kalder indsatsen ”på det jævne” – med både stærke perioder og tydelige mangler.
”Til tider leverede vi det, vi gerne ville – med tempo, fysik og effektivitet. Men vi blev også for ineffektive og savnede noget styrke i det defensive,” lyder hans analyse på klubbens Facebookside.
Allerede lørdag er der chance for at forbedre sig, når Ydun venter i Frederiksberghallerne kl. 14.30.
Selvom de er oprykkere, har de vist tænder med knebne nederlag mod både Rødovre og Aarhus.
”Vi går til opgaven med stor respekt. Vil vi have to point med hjem, kræver det en stærk indsats på Frederiksberg,” understreger Kasper Andersen.